TORSDAG 12. NOVEMBER | 21.00 | SALEN | GRATIS

DobbeltKat

Den Aarhusianske kvintet Doppelgänger spiller grænsesøgende rock med referencer til såvel math­‐rock og hip­‐hop som ligefrem radiopop.
De fem skævtænkende herrer, der alle deler fortid i dødspop-­orkesteret ”The Slaughterhouse 5” –med hvem de blandt andet har tourneret i England – er så absolut værd at stifte bekendskab med for lyttere med hang til eksperimenterende og udfordrende musik.
Særligt i livesammenhæng, hvor bandets kaotiske energi og karismatiske optræden ikke vil efterlade noget tilbage at ønske sig som publikum.
http://facebook.com/2xganger
Feuerkat spiller en kombination af stoner rock og folk pop. Orkestret startede i 2013 som et samarbejde mellem forsanger og guitarist Thomas Fischer og trommeslager Aske Stubkjær. Senere blev bassist Peter Parmo en del af konstellationen.
Feuerkats omdrejningspunkt er Thomas Fischers melodiske og til tider fuzz-prægede guitar og hans upolerede, nærværende og kraftfulde vokal. Kombineret med et herkulisk bagland af trommer og bas, i et meget kontrasterende univers, opstår Feuerkats lyd.
http://facebook.com/feuerkat