LØRDAG 25. MARTS | 11.00 – 14.00 | CAFÉEN | GRATIS

For femte gang åbnes det lokale #Bogbyttemarked til en dag i bøgernes tegn.

Som de forrige gange er reglerne, at for hver bog man medbringer, kan man bytte til en anden eller gemme sit byttelod til næste gang, hvis man ikke lige fandt noget.
Dog er der blevet skærpet lidt på reglerne, så fag/ studiebøger ikke længere godtages. Desuden understreges det også, at bøgerne skal være i en så pæn stand, at man selv vil have lyst til at tage dem med hjem.

Puljen vokser for hvert marked, der afholdes, hvilket også vil sige, at udvalget bliver bedre og bedre for hver gang, og med bøger inden for skønlitteratur, biografier, kogebøger og børne/ungdomsbøger vil der sikkert være noget for enhver.
Såfremt man ikke har nogle bøger at bytte med, men alligevel finder noget af interesse, kan man købe bøger til en fast enhedspris af 20 kr. For yderligere information findes der mere om dagen og arrangementet på facebook:
https:// www.facebook.com/bogbyttemarked/

Arr: Michelle H. Lindberg & KUL